Posted by Claus&Flo under
Isolering Leave a Comment
Arbejdet indendørs er begyndt. Selvom huset er “vind- og vandtæt”, betyder “indendørs” ikke lunt og varmt. Grunden er den simple, at vi er igang med at isolere med mineraluld, hvorfor vi har alle døre og vinduer åbne. De seneste par dage har temperaturen sjældent været over frysepunktet, så man skal klæde sig godt på (hvordan, kan I se på nedenstående billeder).
.

Inden vi kigger indenfor, så er her endnu et foto af huset set fra vest.
.

Vi nærmer os yderligere, og der ser ud til at være liv…
.

Foto taget fra køkkenvinduet, hvorpå man ser et “rumvæsen” igang med at arbejde.
.
En kort beskrivelse af arbejdsbeklædningen:
.- adskillige lag trøjer, en hue og
- en beskyttelsesdragt
- en maske til at beskytte mod støv
- svømmebriller
- og handsker |
 |
.

Blogskriveren ved det intermistiske arbejdsbord, hvorpå isoleringsmaterialet udskæres i de rette mål. Som nævnt er døre og vinduer åbne.
.

Forrest i billedet et stillads, der kan nå helt til loftet, der er op til 4,30 meter over gulvet. I den viste konfiguration er arbejdshøjden ca. 3 meter.
.
Et kig ind i soveværelset, der er lettere okkuperet. Det fungerer som vores mineraluldslager. Vi har anskaffet:
.- 120 mm til ydermurene
- 100 mm til de indre bærende mure
- 2 lag af 100 mm til loftet |
 |
.

Det ser ud til, at vores leverandør af isoleringsmaterialet mangler erfaring med træhuse, idet vi har en fjerdedel af vores indkøb til ydermurene i overskud. Han ser ud til at have undervurderet mængden af træ i murene, der skal fraregnes det samlede areal. Her ser I værelset mod nord og lidt af badeværelset, der er klar til at modtage besøg af tømrermesteren tirsdag, hvor han skal sætte dampspærre og trælister op. Derefter skal væggene beklædes med enten træ eller “Fermacell”, der er en speciel fibergips. I næste uge går vi ligeledes igang med at isolere loftet og de indre vægge.
.
| Kys og på gensyn… |
 |