Oktober måned bød på en række besøg, herunder et besøg af blogskriverens forældre, der havde taget turen til Sydvestfrankrig. Vi nød godt af den sidste efterårsmildhed, inden regn og rusk satte ind.

Mit fædrende ophav hjalp med at få smurt terrasserne med olie – træet er af den tropiske sort ipé, der har en naturlig beskyttelse mod vind og vejr, men som med det røde cedertræ ser bedst ud, når det har fået olie. Det eneste, der nu mangler ved terrasserne, er en trappe med nedgang til den fremtidige have. På billedet nyder vi frugterne af arbejdet…

.
Efter at have arbejdet med træet udenfor, blev det tid til at male med “rigtig” farve indenfor. Inden vi nåede så langt, skulle vi lige grunde med en grå farve.

.

.
Med den grå grundmaling, kunne vi nøjes med et enkelt lag maling i den røde farve (min ordbog siger, at farven, der på fransk hedder garance, på dansk hedder kraprød… ser man det :-) )


.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at der på de to forgående billeder mangler noget, der kan ses på det sidste billede…

Den næste aktivitet bliver forhåbentlig støbningen af fundamentet til udhus/pergola. Entreprenørmesteren har efterhånden lovet det så mange gange, at det mest realistiske mål nu er inden Jul. I øvrigt har vi netop passeret 1 årsdagen for det første spadestik…