Vi er nu gået ind i den sidste uge inden flytningen. Det betyder naturligvis ikke, at vi er færdige med alt – vi kommer således til at flytte ind uden gulve i værelset mod nord og soveværelset, ligesom vi mangler maling, fodpaneler, lister o.s.v. Elektrikkeren har færdiggjort sit arbejde, hvilket vil sige, at vi har LYS (og varmt vand)!

I stuen og kontoret har vi valgt en eksotisk træsort til parketgulvet: Merbau.
b

På dette billede er gulvet endnu ikke rengjort, slebet eller olieret, men man får en god idé af den rødbrune farve. Vi skal snarest få taget en billede af gulvet i færdig stand.
jhgh
![]() |
Dette billede er taget med blitz. Vi har længe overvejet, hvordan vi skulle dekorere muren ind til soveværelset. Løsningen bliver, at den øverste del bliver beklædt med det samme træ som loftet, og den nederste del med stof – vi mangler stadigt at finde stoffet. |
l
Badeværelset er nu helt færdigt. Til venstre ses radiatoren, der samtidigt fungerer som badehåndklæde-holder.

l
Siden fotograferingen af ovenstående billeder, har vi slebet og olieret parketgulvene i stuen/kontoret og værelset mod øst. Vi er i fuld sving med at pakke ned. I morgen, fredag, tager vi et smut til huset for at sætte en dør op og male nichen til køleskabet, men ellers vil dagen blive brugt til at pakke ned.

16 maj 2008 at 06:43
Det ser jo superlækkert ud, stort tillykke med huset.
/Flemming