Forrige week-end (29.-30. marts) kunne vi mærke forårets komme. Flo havde opgivet sine obligatoriske handsker. For vores læsere var der ikke meget nyt at skue (derfor dette sene indlæg, der dækker to week-ender). Vi sleb væggene færdige og fik malet lofterne, så det nu er definitivt slut med at arbejde med armene i vejret (fraset opsætning af lister, men det bliver efter indflytningen).
l
Fin_Plafond
.

Den hvide loftsmaling og grundmalingen på væggene får flisernes gråsorte farve til at træde frem.

Der er stadigt denne væg til højre med sin mineraluld stikkende ud – den kommer under angreb i kommende uge…

fin_plafond2.

I strømmen af klinker, slibning af gipspladevægge og maling glemmer man helt, at vi har med et træhus at gøre – vi har dog taget revance i den netop overståede week-end.

Men inden da kom fliselæggeren tilbage for at sætte fliserne op i badeværelset (jo, han havde lovet inden Påske, men 20 m2 fliser fylder ikke meget i hans ordrebog, så det må vi leve med).
Nedenfor ser I resultatet. Vi er selv ganske tilfredse. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der mangler nogle fliser – ca. 3 m2. Vi har været lidt for optimistiske i vores estimering, og der er desværre ca. 3 ugers leveringstid, så vi må vente med det fulde resultat. Den gode nyhed er, at det ikke forhindrer blikkenslageren i at gøre sit arbejde – han burde komme forbi torsdag eller fredag.

Salle de bain

ll

Hvad selv den opmærksomme læser ikke bemærker, er at vi har fået leveret de endelige vinduer i hhv. badeværelset og toilettet. I husker måske, at vi fik leveret almindelige vinduer med hængsler til åbning i siden. Vi havde bestilt vinduer, der kan åbnes både til siden og foroven – de er på plads nu.
lll

Fredag fik vi leveret et ordentligt læs af træ: Parketgulve til værelserne og stuen inklusive underlægsbjælker og træbeklæding til gangen og værelserne. I stuen er vi gået i gang med beklædningen. Vi havde lidt træ til overs fra loftet og synes godt om det, så vi har købt lidt ekstra, for at kunne dække de to vægge i “observatoriet”.

Det var en lise at opsætte, idet vi hverken havde brug for stillads eller savning i vinkler. Eneste “nyhed” var udskæringen til elektricitet.

l

Kvaliteten af dette foto lader noget tilbage at ønske – det lader til, at fotografiapparatet har fået lidt støv på linsen. Med det hvide loft og den lyse træbeklædning vil vi uden tvivl vælge lidt farve på den lange væg mod syd, men det bliver efter indflytningen, når vi har set hvordan parketgulvet kommer til at tage sig ud.

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg har opdateret tidsplanen, så det er nu gjort.