Den våde forsommer, der normal går under betegnelsen Forår, er fortsat til langt ind i juni. Vi fik således vores brændeovn installeret, mens temperaturen stadigt var omkring de 20 grader (tirsdag i sidste uge). Torsdag kom sommeren, og vi har haft 35 grader i den forgangne week-end, så indtil videre er brændeovnen mest til pynt. Forinden har vi fået lagt gulvet i værelset mod nord, og vi har fået sat fodpaneler op i de tre værelser (malingen må vente, til vi har bestemt os til farverne på væggene..).

Vi ville egentlig have købt en brændeovn af skandinavisk herkomst, men vi har ikke kunne finde en, der svarede til alle vores forventninger og kunne indfri vores krav. Da vores hus er godt isoleret (og vinteren ikke er specielt hård i Toulouse-området), bliver brændeovnen vores eneste varmekilde (fraset en el-radiator i badeværelset). Vi har dog forberedt værelserne til el-radiatorer, der blot skal installeres, hvis det viser sig, at vi har forregnet os. Prisen på en kilowatttime i Frankrig er ca. en tredjedel af prisen i Danmark takket været de mange atomkraftværker hernede, så mange franske huse er el-opvarmede. Vores brændeovn er således ikke kun til hyggebrug, så vi har ville have en brændeovn med en høj udnyttelsesgrad/performance, med en lang brændetid og med plads til 50 cm brænde. Slutteligt har vi naturligvis ville have en brændeovn med et smukt udseendede (tro mig, i Frankrig produceres der brændeovne, der får den gode gamle kakkelovn til at ligne moderne brugskunst…) Valget er faldet på en belgisk Stuv - detaljerne kan studeres her: http://www.stuv.be/en/stuv30.cfm

.

Som nævnt blev brændeovnen installeret forrige tirsdag. Det var som vanligt et møjvejr, så det var ikke nemt at finde det rigtige tidpunkt mellem bygerne til at skære hul i taget.

L

Det tog ca. 4 til 5 timer at fuldføre installationen for 2 mand. Efterfølgende har vi tændt op for at teste installationen. Vi er nu klar til vinteren :-)

L

Varmestrålingen fra brændeovnen medfører, at der er en minimumsafstand at respektere til hhv. loftsbjælke og vindue. Ovnen står således lidt længere “inde” i stuen, end vi oprindeligt havde forestillet os. Den er leveret med en speciel plade, der gør det muligt at dreje den om sin egen akse 360 grader.

.
Vi håber, at den nu ankomne sommer gør det muligt at komme videre med indkørslen, hvor vi skal have støbt et fundament til hhv. udhus og pergola, ligesom entreprenørmesteren skal nivellere jorden under huset og lave et par terrasser/niveauer i haven. Det tørre vejr giver os også lejlighed til at behandle træbeklædningen af ydremurene med olie. Dejligt, vi var lige ved at være bange for at løbe tør for arbejde ;-)

I den sidste uge af maj fik vi endelig dækket terrasserne. Tømrermesteren har haft travlt med at bygge sig et nyt værksted (naturligvist i træ - vi har været forbi og se det enorme byggeri), så vi har måtte vente. Til gengæld har vi endnu ikke haft den store glæde af terrasserne, idet det som nævnt har været et elendigt vejr i snart en måned nu. Men mon ikke vi på et tidpunkt får lidt sommer (foråret er spildt…), så vi kan udnytte vores næsten 80m2 Ipe-træ-terrasser?

Nedenfor ses terrassen mod syd, der har en overdækket del.

.

Og terrassen mod øst er til sommer-brug - sydvendt er for varmt hernede.


Øst-terrassen fortsætter rundt om hjørnet til den lille, intime, overdækkede, nordvendte terrasse.

Vi har selv været i sving og lagt parketgulvet i soveværelset. Træet er fyrretræ fra Les Landes fra den sydlige atlanterhavskyst. Det er i øvrigt det eneste træ, der er fransk. Eller har vi træ fra Sverige i væggene, de bærende bjælker er fra Østrig, træbeklædningen af huset er fra Canada, parketgulvet i stuen er fra Indonesien og træet, der dækker terrasserne, er fra Brasilien.

.
Til slut et billede af køkkenet, der endnu ikke er færdigt, men vi er godt tilfredse med resultatet indtil nu. Vi mangler at opsætte en emhætte, at beskytte væggene (fliser er den mest oplagte løsning, men måske vil vi sætte glas op i stedet), at få leveret bordpladen til vores ø og selvfølgelig at få malet.

I den kommende week-end skal vi have lagt parketgulvet i værelset mod nord, hvorefter alle rum har deres endelige gulv.

I den forlængede week-end omkring pinse fik vi besøg af François, Flos lillebror, og Mélanie. Vi havde allerede planlagt deres besøg, idet vi gik ud fra, at vi kunne flytte i week-enden før, d.v.s. Kr. Himmelfarts week-enden (hvilket kom til at holde stik). François er lidt af en handyman, og han hjalp os allerede med at installere køkken, da vi flyttede ind i huset i St. Simon, da vi kom til Toulouse.

Opsætningen af køkkenet er i gang - den nye ovn ses i baggrunden.

.

Som det ser ud fra stuen, mangler der stadigt et par småting at ordne..

bb

Handyman’en med sin assistent er i gang med at opsætte skabe i alrummet.

hh

Efter installationen af køkkenet tog vi fat, hvor vi slap inden flytningen, d.v.s. med at fæstne lægterne til parketgulvet i soveværelset.
,,

Stuen, der stadig er langt fra sin endelige udformning. Der er dog plads til et lille hvil … ;-)

Så er vi tilbage på internettet efter at have ventet næsten en måned på France Télécom - Frankrigs ex. monopol-telefonselskab. Flytningen gik perfekt, selvom vi manglede gulv i to af de tre værelser. Vejret var fint - siden har vi haft en meget våd og kold maj måned, og juni er startet ligeså.

Inden vandalernes invasion, fik vi gjort parketgulvet i stuen færdig. “Vi” vil i denne forbindelse sige vores vindues-leverandør, der også gør sig i lægning af parketgulve. Vi fandt det uoverkommeligt at lægge parketgulvet i stuen og kontoret selv, så vi har betalt os fra arbejdet.

.
Kontoret

.


.
Og her er så nogle billeder taget “under invasionen”. Gilles og Jean-Pierre tager sig en pause, mens Anouk (barn af nogle venner) drikker vand.

.

En del af flytteholdet poserer foran nogle af flyttekasserne.

.

Hvor skal skabene stå? Stadigt fuld af entusiasme - vi skriver begyndelsen af dagen

.

Umiddelbart efter flytningen var huset ét stort flytterod, men som I vil se senere, har vi gjort fremskridt og fået lidt mere orden.

Next Page »